Dicte i angreb på statsminister Mette Frederiksen

Dicte er rystet.
Det afslører den 57-årige sangerinde i podcasten "Syvkabalen": I det andet af de to afsnit, hvor Dicte er gæst, taler hun med podcastværten René Fredensborg om værdien af kunst - et emne, som hun holder foredrag om.
- Nu siger jeg noget rigtig bidskt; under corona - og efter corona - så jeg Mette Frederiksen sige: - Jamen, jeg står også her og glæder mig til, at jeg skal drikke en øl på en festival.

- Det er Danmarks statsminister som siger: - Hey, vil I være idiot sammen med mig?
- Jamen, jeg synes... det er fandeme rystende, lyder det fra den tidligere deltager i "Toppen af poppen".
- Hør, i Frankrig skruede man op for kunst. I Danmark laver man laveste fællesnævner; syng fra altanen...
- Det er super ærgerligt, at man ikke forstår, at kunst kan virkelig omfavne dig. Det bedste jeg ved er, hvis jeg er urolig, at læse en bog, høre et godt stykke musik.
Det er ikke at drikke 17 glas vin, mener Dicte Westergaard Madsen.
- Man kan sagtens få et lille glas vin - men te og kunstoplevelser...
Værten René Fredensborg lyder ikke helt, som om han deler Dictes begejstring for te og hendes aversion mod at blande alkohol og musik - konceptet bag "Syvkabalen" er i øvrigt, at vært og gæst drikker samtidig med, at de snakker og lytter til musik.