Nyheder16. september 2023

DMI med trist sensommernyt: Sol og varme synger på sidste vers i weekenden

Når weekenden er forbi og en ny uge starter, skal vi også til at byde efteråret velkommen vejrmæssigt
Kolde øl smager bare bedre i solskinsvejr, lyder dommen fra de glade badende gæster som SE og HØR fangede i septembersolen
 Journalist: Oliver Morell Andersen Fotograf: Elena Hybel Colding

De sidste par uger har sensommeren meldt sin ankomst med sol og varme.

Vejret ser også ud til at være med os i weekenden.

Det skriver metrolog på DMI, Henning Gisselø, i en kommentar på DMIs hjemmeside.

- Denne weekend synger sensommeren sandsynligvis på sidste vers med sol og varme til de fleste. Her lørdag morgen er der tåge mange steder, men efterhånden letter tågen og solen kommer frem.

Nordjyderne kan dog modsat mange andre døje med lidt flere skyer og enkelte byger.

Temperaturen kan i weekenden komme helt op på 23 grader selvom kalenderen siger den 16. september.

Men selvom vi får endnu et par fine sensommerdage, er det med at nyde dem.

I kommentaren skriver Henning Gisselø nemlig også, at det formodentlig bliver de sidste af slagsen i år.

For vejret vender nemlig på mandag, når en uge begynder. Her vil fronterne lige så stille vælte ind over landet med regn og blæst.

- Overgangen til efterårsvejr kommer til at føles meget brat og kun det faktum, at dagtemperaturerne holder sig op omkring de 20 grader forhindrer, at vi helt må gå i overlevelsesmode og febrilsk lede efter hue og vanter.

Det noget mere kedelige efterårsvejr kan ifølge metrolog Henning Gisselø vare ved hele næste uge.

Derfor er det altså bare med at nyde, hvad der kan være det sidste af sensommeren for i år.

Sponsoreret indhold