"One Direction"-stjernen Liam Payne hastet på hospitalet

"One Direction"-stjernen Liam Payne er blevet hastet på hospitalet.
Den 30-årige sanger skal angiveligt have fået voldsomme smerter i nyren under en ferie til Italien med sin kæreste, Kate Cassidy.
Det skriver The Sun.
Ifølge det britiske medie fejrede Liam Payne og kæresten deres et års dag som par, da han forleden blev syg i deres ferievilla.
Han blev hastet til hospitalet i en ambulance og skal efter sigende stadig være indlagt.

Det er ikke første gang, Liam Payne oplever nyreproblemer.
Så sent som i august måtte han udskyde sin turné som følge af en alvorlig infektion.
- Liam har det meget dårligt, men han befinder sig det bedste sted, han kan nu, og forhåbentlig vil lægerne snart finde ud af, hvad der foregår med ham, siger en anonym kilde til The Sun om den nye indlæggelse.
- Han er selvfølgelig ked af, at hans og Kates ferie er blevet ødelagt, men i det mindste var hun der til at hjælpe ham, da han blev dårlig, fortsætter kilden.
Kilden siger videre, at Liam Payne foreløbigt skal være indlagt i en lille uge.