Bar kasse i bølgen blå: Harry Styles viser sit veltrimmede vaskebræt frem

Han fik teenagepiger til at dejse om, når han sang kærlighedssange med resten af "One Direction", men selvom Harry Styles er blevet nogle år ældre siden da, så har han det stadig.
Den 29-årige sanger og skuespiller har i hvert fald formået at få fans helt op at køre på sociale medier, fordi han har vist sit veltrimmede vaskebræt.
Det skriver The Sun.
Ifølge det britiske medie var Harry Styles ude og bade i Hampstead i London forleden - og her var det altså ikke kun de +30 grader, der gjorde det rigtig hedt.
Popstjernen smed nemlig selv trøjen og hoppede i vandet for at køle kroppen ned.
Harry Styles har netop overstået sin seneste turné, Love on Tour, og er taget hjem til London for at holde lidt ferie.
Og det ser altså ud til, at han nyder den ferie.
Det kan godt være, at paparazzifotograferne formåede at tage en masse billeder af Harry Styles i bar overkrop, men det tyder på, at han alligevel formåede at have en rolig badedag.
I hvert fald har The Sun har talt med en kilde, som fortæller, at sangeren for det meste rendte rundt for sig selv.
- Han holdt meget lav profil og blev stort set ikke genkendt. Han svømmede baner og øvede sig i at dykke, siger kilden.
Det er anden gang inden for kort tid, at Harry Styles bliver genkendt i Hampstead i London.
Forleden blev han nemlig fanget på fersk gerning af en uvidende cyklist, mens han gik hånd-i-hånd med sin angivelige kæreste, skuespillerinden Taylor Russell.
De to kendisser var ude at gå en tur, da cyklisten kom kørende med sin kat på styret.
Se den sjove video herunder: