Et år efter hendes død: Sådan har dronning Elizabeths hunde det

Det er ingen hemmelighed, at dronning Elizabeth elskede hunde.
Ved sin død for præcis et år siden i dag havde den britiske monark flere firbenede venner.
De blev heldigvis i familien efter dronningens død, for det var dronningens søn, prins Andrew og hans ekskone Sarah Ferguson, der overtog hundene Sandy og Muick.
Nu afslører Sarah Ferguson, hvordan det går med hundene:
- Mens vi sørger på årsdagen, fejrer vi også de skønne øjeblikke, som vi havde med den afdøde dronning. Hun betroede mig sine corgis Sandy og Muick, og jeg er glad for at fortælle, at de trives, skiver Sarah Ferguson på instagam, hvor hun på samme tid har delt billeder af de to vovhunde.

Dronning Elizabeth fik sin første corgihund – en tæve ved navn Susan – som 18-årig. Dronningen elskede sin firbenede ven så meget, at hun efter sigende smuglede Susan med, da hun og prins Philip tog på bryllupsrejse i 1947.
Gennem sit 96 år lange liv nåede dronningen at have over 30 hunde. Hun havde altid flere hunde ad gange – som oftest fire.