Nyheder4. september 2023
Har du spillet Lyn Lotto? Danske Spil efterlyser to danske millionærer
To danskere er i weekenden blevet millionærer på Lyn Lotto. Danske Spil har bare ikke hørt fra de to vindere endnu

Har du købt en Lyn Lotto-kupon, kan det være en god idé at tjekke den igen. Danske Spil mangler nemlig to millionærer.
Foto: PR-foto/Danske SpilHar du købt en Lyn Lottokupon i Bramming eller Vorup ved Randers, så kan det godt være, at du lige skal tjekke, om der er gevinst en ekstra gang.
For Danske Spil har stadig ikke hørt fra de to danskere, der i weekenden vandt en million kroner i ekstratrækningen Millionærchancen.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse (link fjernet).
Selv om der ikke var nogen, der ramte syv rigtige, så er der alligevel to kuponer, der kan være guld værd.
På begge kuponer gælder det, at der ikke er yderligere gevinster, så i pressemeddelelsen understreger Danske Spil, at det er meget vigtigt, at man ikke bare tjekker tallene og krøller kuponen sammen og smider den ud.