Viralt31. august 2023

Mand uden børn tog på barsel fire gange: Viste billeder af babyer fra Google

En britisk mand indrømmer, at han snød sig til barsel fire gange, uden at have et eneste barn
Mature father carrying a sleeping toddler girl in bedroom at home. Paternity leave.
En britisk mand påstår at have holdt barsel hele fire gange, på trods af han ikke har nogle børn.
 Foto: Modelfoto/Colourbox

Det lyder umiddelbart skørt - at gå på barsel, selvom du ingen børn har.

Ikke desto mindre så er det præcis, hvad en britisk mand påstår at være sluppet afsted med hele fire gange.

- Jeg har nydt lovpligtig fædreorlov i fire ud af det sidste fem år.

- Jeg er single og har ingen børn.

Det indrømmer han, ifølge Metro, på det sociale medie X (tidligere Twitter red.) på en anonym bekendelses-konto .

Ifølge manden har hans arbejde aldrig bedt om et bevis for, at han er blevet far.

Men skulle uheldet være ude, har han dog altid været forberedt, forklarer han.

- For at være sikker har jeg altid Googlet et tilfældigt billede af en baby til min låse-skærm på telefonen og ændret det hver gang, jeg er blevet "far".

Ifølge Metro kræver regeringens retningslinjer i Storbritanien hverken bevis for graviditet eller fødsel.

En bruger skriver dog i kommentarsporet til opslaget, at større virksomheder for det meste beder om et barselscertifikat.

Sponsoreret indhold