Ikonisk tv-vært Bob Barker er død

Den populære amerikanske tv-vært Bob Barker er gået bort i en alder af 99 år.
Han sov fredeligt ind i sit hjem i Los Angeles, og hans repræsentant bekræfter, at dødsårsagen var naturlige årsager.
- Det er med dyb sorg, at vi kan meddele, at verdens bedste studievært har forladt os, lyder det i en udtalelse fra Bob Barkers talsperson, Roger Neal.
Barker begyndte sin karriere i tv-branchen, da den legendariske producer Ralph Edwards opdagede ham.
Han blev hurtigt et velkendt navn med programmer som "Truth or Consequences" og "The Price Is Right", som han producerede og var vært for indtil 2007.

Det blev til intet mindre end 51 sæsoner for Bob Barker på "The Price Is Right".
Ud over de faste, populære tv-programmer har Bob Barker også haft mindeværdige optrædener i tv-serier og film, ofte som sig selv.
Han har blandt andet medvirket i tv-serien "How I Met Your Mother", og så leverede han det uforglemmelige slagsmål med Adam Sandler i "Happy Gilmore".
Bob Barker var ikke kun kendt for sit arbejde på skærmen, men også for sin utrættelige indsats og kamp for dyrs rettigheder. Han var en af de første kenidsser, der blev vegetar, og han arbejdede tæt sammen med PETA i mange år.
PETA's hovedkvarter på vestkysten i USA er sågar opkaldt efter ham og har fået navnt "Bob Barker Building".
Bob Barkers hustru, Dorothy Jos, døde i 1981 af lungekræft. Parret fik ingen børn, og Barker blev aldrig gift igen.