
Liam Payne indlagt med nyreproblemer

LÆS OGSÅ: "One Direction"-stjernen Liam Payne dropper kæresten
Fans af den tidligere One Direction-stjerne Liam Payne har fået sig noget af et chok.
Den 29-årige "Strip That Down"-sanger har nemlig afsløret over for sine fans, at helbreddet ikke er helt, som det skal være.
På sin Instagram kan han fortælle sine 26 millioner følgere, at han har tilbragt intet mindre end en uge på hospitalet på grund af en alvorlig nyreinfektion.
Derfor har musikeren også været nødsaget til at tage den svære beslutning om at aflyse sin ellers planlagte Sydamerikanske turné.

- Det er med tungt hjerte, at jeg må fortælle jer, at vi ikke har andet valg end at udsætte min kommende tour i Sydamerika, skriver han og fortsætter:
- I løbet af den sidste uge har jeg været på hospitalet med en alvorlig nyreinfektion, noget jeg ikke ville ønske for nogen, og lægernes ordre er, at jeg nu skal hvile og komme mig.
Selvom han er skuffet over at skulle udsætte sin tour, understreger Liam, hvor meget han elsker at optræde for sine mange fans.
Han lover derfor, at der meget snart vil komme nye koncertdaoter, og at fans, der allerede havde sikret sig billetter, vil få pengene retur hurtigst muligt.
- Tak som altid for kærligheden og støtten, og jeg ser frem til at se jer snart, slutter han.
For dem, der måske ikke er bekendt med Liam Payne, er han bedst kendt som et af de fem oprindelige medlemmer af det verdensberømte boyband One Direction.
Bandet, der også inkluderede Harry Styles, Niall Horan, Louis Tomlinson og Zayn Malik, blev dannet i 2010 og hurtigt blev et globalt fænomen med hits som "What Makes You Beautiful" og "Story of My Life".
Se Liams opslag her:
