Nikolaj Bek fra "Årgang 20" i voldsom ulykke: Forbrændt af varm olie

LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-parret Maria og Nikolaj er blevet forældre igen
Torsdag aften var Nikolaj Bek fra TV 2-programmet "Årgang 2020" ude for en voldsom arbejdsulykke.
Her tabte restaurantejeren nemlig 190 grader varm olie udover sine hænder.
Det skriver hans kone Maria Skødt Bek på Instagram.
- Nikolaj var ude for en ulykke på arbejde i går. Han tabte 190 grader varm fritureolie ud over begge hænder! Det blev starten på brandbehandling, skadestue, en masse bekymring og en helt masse koordinering.
- Han kan se frem til et længere rehabilitering forløb, men hans hænder skal nok komme sig med tiden
Nikolaj Bek har det efter omstændighederne godt, men kan se frem til en sygemelding på ubestemt tid.
Maria har fået et ekstra "barn"
Til Ekstra Bladet fortæller kokken, at han var ved at rengøre en frituregryde, da olien skvulper op og rammer hans hænder.
Det er ellers en tommelfingerregel at vente med rengøringen til olien er kold, forklarer han.
Det blæste den 30-årige restaurantejer dog på, og det resulterede altså i både anden- og tredjegradsforbrændinger.
Til mediet fortæller Nikolaj Bek, at han ingenting kan.
- Jeg kan ingenting. Jeg kan lige holde telefonen, men jeg kan ikke sende en SMS. Maria har fået et ekstra barn. Lige nu kan jeg heller ikke holde på en kniv og gaffel, men det regner lægerne med, at jeg kan snart.
Nikolaj Bek og Maria Skødt Bek er forældre til datteren Solvej, som blev i 2020, og datteren Mathilde, som kom til verdenen sidste år.