Chokfund foran sushirestaurant: - Jeg har aldrig set noget lignende

Flere borgere i Oslo gjorde torsdag morgen et chokerende fund, da de kom forbi en sushirestaurant.
Her havde en person - med vilje eller ved et uheld - placeret et hajhoved ude foran restauranten.
Hvorvidt det er sket ved et uheld, eller om der ligger en dybere grund bagved, er dog endnu uvist.
Det absurde syn fik dog flere mennesker til at spærre øjnene op, og fik sendt et supermarked til stedet for at indsamle hovedet.
Det viser billeder fra stedet.

Aldrig set noget lignende
Norske VG har været i kontakt med ejeren af den sushirestaurant, hvor hajhovedet var blevet efterladt.
- Da jeg så hovedet udenfor min butik, løb jeg hurtigt derned. Jeg har aldrig set noget lignende, fortæller Binh Tran, der driver fiskerestauranten, til VG.
VG har ligeledes været i kontakt med Coop, hvor hajhovedet er blevet købt. Ifølge butikken er det dog en fejl, da de normalt ikke sælger hele hajhoveder.

Coop Norge fik da også hurtigt travlt med at komme ned til "gerningsstedet", hvor de hentede hovedet tilbage.
- Ved en fejl har en kunde fået lov til at købe et helt hoved - og det er så desværre blevet smidt hernede, fortæller Harald Kristiansen, der er kommunikationschef for Coop Norge.