Nyheder11. december 2006
KRONPRINSESSE MARY: GUDMOR PÅ GAVNØ
Mary bar dagen hovedperson, da der i lørdags var barnedåb på Gavnø Slot hos baron og baronesse Reedtz-Thott.
Af af
Ikke et kny kom der fra lille Holger Valdemar Carl Gustav Reedtz-Thott, da han fik sine mange navne i mors og fars, baronesse og baron Helle og Otto Reedtz-Thott, private kirke på Gavnø Slot ved Næstved. Han befandt sig da også trygt og godt i sin prominente gudmor, kronprinsesse Marys favn. Mary lærte i sin tid baronparret at kende, da hun "gemte" sig på Gavnø i sin første og uofficielle tid i Danmark, inden forlovelsen med kronprins Frederik. Holger bliver som nummer to i Gavnø arvefølgen ikke den, som til sin tid skal arve og drive godset. Den tjans får storebror Ludvig Otto Axel Knud Reedtz-Thott på godt to år.