Tredje mand efterlyses efter knivstikkeri i Odder

LÆS OGSÅ: Knivstikkeri i Odder: To formodede gerningsmænd efterlyses
Østjyllands Politi efterlyser nu en tredje person i forbindelse med knivstikkeriet i Odder natten til lørdag den 5. august.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Der er tale om 38-årige Mike Brandes, som har en sort halstatovering af et kattedyr.

Han beskrives som 182 cm høj, spinkel/almindelig af bygning og lys i huden med kort hår.
Udover Mike Brandes er også 26-årige Alex Kris Hansen og 30-årige Thomas Espensen efterlyst.

Alle tre menes at have deltaget i et slagsmål, der udviklede sig til et knivstikkeri, hvor en 32-årig mand blev stukket ned.
Tre mænd er allerede anholdt og varetægtsfængslet i fire uger, mens de tre nævnte stadig er på fri fod.
Har man oplysninger om de efterlyste mænd kan politiet kontaktes på 114.
