Stig Tøfting sætter ord på bryllupsplaner
De kendte er troppet op på en sandbane på Smukfest, og humøret er højt en lille time før, kendisholdet stiller op til det årlige arrangement Smukbold.
Blandt de kendte er det selvskrevet, at Stig Tøfting tropper op til den østjyske fodboldturnering. Han skal dog ikke selv spille, men har mange andre opgaver under kampen, forklarer han til SE og HØR, der møder ham inden kampstart.
Med sig havde han også sin forlovede med.
– Det er jo Heidi for fanden, verdens lækreste. Hun er altid med, fortalte Tøffe.
Bryllupsplanerne
De to blev forlovet, da Tøfting gik på knæ i 2019. Men siden da, har bryllupsplanlægningen stået lidt stille de seneste år. Men hvornår skal brylluppet stå?
– Det skal nok komme. Vi har haft noget, der hed Covid-19, som spolerede meget fremadrettet, og så har vi haft meget at se til, men det kommer, forklarer han til SE og HØR.

– Vi har ikke planer om det lige nu, men det kommer. Vi har planer om, det kommer, forsikrer han.
Du kan se hele interviewet i toppen af artiklen.