Ugens horoskop: Anne Linnet fylder 70 år

LÆS OGSÅ: Anne Linnet i dyb sorg over Ritt Bjerregaard
Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.
Sangeren Anne Linnet fylder 70 år søndag den 30. juli. Stort tillykke fra hele redaktionen!
Horoskopet gælder fra onsdag den 26. juli til og med tirsdag den 1. august.
VÆDDEREN
21. marts-20. april
Du føler dig lettere og bedre tilpas. Udskyd dine praktiske opgaver til sidst på ugen, hvor energien er kommet helt igen, og hvor din trang til at planlægge og strukturere er på toppen. Kærligheden kan dukke op, når du mindst venter det. Din fornuft siger dig, at du bør holde lav profil. Lad tingene udvikle sig – helt af sig selv.
TYREN
21. april-21. maj
Er der opgaver i forbindelse med boligen eller med familien, så er tiden nu og fremover velegnet til at løse dem. Det kræver tid og nærvær – begge dele bør være til rådighed. Hvis ikke, må du gøre en indsats for at finde tiden. Du møder en person, der med glæde vil hjælpe dig. Det kan blive ganske underholdende.
DE FYLDER OGSÅ ÅR DE KOMMENDE DAGE
Anette Støvelbæk: Fylder 56 år torsdag den 27. juli
Nikolaj Coster-Waldau: Fylder 53 år torsdag den 27. juli
Mascha Vang: Fylder 44 år mandag den 31. juli
TVILLINGERNE
22. maj-21. juni
Du har det stadig bedst med at være uden aftaler. Der vil dog være et møde med en person, som du ikke kan lade være med at foretage dig noget sammen med. Lad udgangspunktet være, at det skal være sjovt og underholdende, så får I mest ud af samværet. I weekenden fornemmer du et skift, og arbejdet og hverdagen kalder.
KREBSEN
22. juni-22. juli
Glimt fra fortiden påvirker dig, men du kan nemt ryste det af dig. Det er en god idé at gøre noget godt for dig selv, også selv om det måske er en større investering, end du havde tænkt dig. Lad dig rive med af den gode stemning, som indfinder sig og lad dig underholde, så du kan finde den positive og konstruktive side af dig selv frem.
LØVEN
23. juli-23. august
Det er et af dine bedste tidspunkter på året. Men en episode i sidste uge har påvirket dig mere end godt er. Det bør snart være glemt. Dit jobområde kan være i fokus, selv om det er ferietid. Der kan komme tilbud, du bør undersøge, som kan føre dig et godt stykke op ad karrierestigen.
JOMFRUEN
24. august-23. september
Måske møder du den person, som du inderst inde altid har drømt om. En bestemt type eller én, som du kender, men som andre ikke ved, du har et godt øje til. Under alle omstændigheder bliver det en forrygende uge, hvor drømme kan gå i opfyldelse. Klar hængepartier inden weekenden.
VÆGTEN
24. september-23. oktober
Der er risiko for, at du forveksler venskab og kærlighed. Det kan være svært at skille tingene ad, men det er klogt at gøre det. Du har det sjovt sammen med en, som du kan føle dig meget tiltrukket af. Du bliver mere afklaret og måske også meget lettet over, at I trods alt forblev venner.
SKORPIONEN
24. oktober-22. november
Det fungerer bedst for dig at planlægge dine gøremål på forhånd. Så får du det optimale ud af dine indsatser. Holder du ferie, så find ud af, hvad du vil opleve, se og gøre. Sidst på ugen dukker der en ven op, en evt. rejseledsager? Det kan kun blive en succes, da I har de samme interesser og lige nu, er I helt på bølgelængde.
SKYTTEN
23. november-21. december
Der er så meget, du har lyst til. Det kan være svært at vælge. Start med de mest praktiske ting på to-do-listen. Er du på ferie, så vil du gøre dig det behageligt og vil især lægge fokus på dit velbefindende. God mad og fysisk træning kan blive nogle af dine daglige holdepunkter. Din interesse for det gastronomiske er stor.
STENBUKKEN
22. december-20. januar
Én ting er, hvad du siger, en anden er, hvad du gør! Det er du ikke selv opmærksom på og kommer måske i knibe, især hvis du lover noget, du ikke kan holde. Tiden er velegnet til at sætte kursen på din videre færd – måske i forbindelse med ferie – hvis ikke, så med henblik på, hvad du vil stille op med tilværelsen på den lange bane.
VANDMANDEN
21. januar-18. februar
Der er fokus på dine relationer og dit parforhold. Der kan være nogle mere eller mindre udtalte krav om fælles oplevelser, som du måske ikke er gearet til i øjeblikket. Dit behov er mere stille og roligt. Du vil langsomt lader dig føre med strømmen og så tage tingene derfra. Lad dig lokke til en fælles oplevelse – bare én gang.
FISKENE
19. februar-20. marts
Lægger du bånd på dig selv? Det er værd at lægge mærke til, da det kan bremse nogle ferieoplevelser. Normalt er du ikke særlig struktureret, men lige nu kan du lide, at der er orden i tingene. Dine nære vil have dig med på ferie. Gør det, du vil faktisk synes om det, når først du er kommet af sted.