Hjerteskærende øjeblik fanget på video: Familie finder 3-årig dreng i live

En families lettede øjeblik blev 20. juli fanget på video.
Her blev deres savnede treårig dreng genforenet med sin familie.
I videoen kan man se, hvordan piloten i redningshelikopteren spotter den treårige dreng, som vandrer omkring på en mark alene.
Det skriver Ohio State Highway Patrol på Facebook.
– De har lige fundet nogle friske fodaftryk ved kanten, siger piloten.
– Jeg tror, jeg har fundet ham. Han er i hjørnet af bønnemarken, han går rundt, han går mod hjørnet.

Redningsaktionen udspandt sig 20. juli i Xenia Township udenfor Dayton i delstaten Ohio.
Nøjsomt guidede piloten familien på jorden til deres forsvundne 3-årige dreng.
– Han går tilbage mod syd. Han er på kanten af marken og træerne.
– Ja, lige der, gå lige ud, han er knap 20 meter foran dig, sagde piloten.
På videoen kan man se en kvinde gå den lille dreng i møde, før hun samler ham op og krammer ham tæt.
Mændene omkring hende stikker tommelfingrene i vejret mod piloten i helikopteren.
– Familien har ham, de giver os thumbs up, siger piloten.
Det er endnu uklart, hvad der skete forud for drengens forsvinden, og hvor længe han nåede at være savnet.