Nyheder25. juli 2023

Stort underskud for Tuttelu fra "Løvens Hule"

Trods negative tal på bundlinjen stiger Tuttelus omsætning
Underskuddet skræmmer heldigvis ikke de to ejere.
Underskuddet skræmmer heldigvis ikke de to ejere.
 Foto: Per Arnesen / DR

Det er blevet til et underskud i millionklassen for virksomheden Tuttelu.

Firmaet, der leverer bleer og andet udstyr til babyer på abonnement, blev kendt, efter de deltog i "Løvens Hule".

Men omtalen fra DR-programmet har ikke givet grønne tal i regnskabet.

2022 bød nemlig på et underskud på 1,1 million kroner.

Det skriver Finans.

Underskuddet skræmmer dog ikke de to ejere Christoffer Bo Larsen og Patrick Bang.

– Vi har allerede slået sidste års omsætning – næsten gange to – og det ser ikke ud til at blive mindre, og væksten ser ud til at fortsætte, siger Christoffer Bo Larsen.

I år blev Louise Herping fra "Løvens Hule" medejer af Tuttelu, da hun købte 15 procent af virksomheden for 350.000 kroner.

Christoffer Bo Larsen forventer, at underskuddet også fortsætter i 2023, men at omsætningen stiger.

Sponsoreret indhold