Politiet: Sådan reagerede formodet seriemorder Rex Heuermanns kone til nyheden

Mindre end en uge efter Rex Heuermann blev hentet af politiet og sigtet for at være den seriemorder, der i 2010 raserede ved Giglo Beach, søgte hans daværende kone om skilsmisse.
Nu fortæller en politibetjent i sagen, hvordan hun reagerede, da hun fik nyheden om, at den mand, hun delte hjem med, er sigtet for at stå bag så grusomme kriminelle handlinger.
Kommissær Rodney Harrison fra Suffolk Country Police gik på Fox 5 og fortalte, hvordan 59-årige Asa Ellerup reagerede i onsdags.
– Da vi fortalte konen det, var hun chokeret. Hun var berørt, fortalte Harrison.
– Men der var et tidspunkt, hvor vi viser hende bestemte billeder, og hun så sagde: “Ok, det er, hvad det er”.
Kommissæren fortalte dog ikke, hvilke billeder, det var, de viste til nu ekskonen, der fik hende til at acceptere, at han måske står bag de grufulde forbrydelser.

Rodney Harrison har også tidligere været ude at tale på familiens vegne, hvor han fortalte, at Ellerup og parrets to børn sandsynligvis ikke kendte til Rex Heuermanns ”dobbeltliv som en mulig seriemorder”.
Siden den 59-årige arkitekts anholdelse i fredags, har Heuermann ikke haft en eneste besøgende i Suffolk County correctional facility, hvor han sidder indespærret og bliver overvåget konstant, så han ikke kan begå selvmord.
Han er lige nu tiltalt for tre drab på kvinder og er hovedmistænkt i endnu et drab. Rex Heuermann nægter sig skyldig.