39 års forskel: Nu er Dolph Lundgren og Emma Krokdal gift
![Dolph Lundgren Leaving Lunch in LA. 17 Dec 2019 Pictured: Dolph Lundgren. Photo credit: KAT / MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA570784_029.jpg) [Photo via Mega Agency]](https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-20/mega570784_029.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Det er fire år siden, at norske Emma Krokdal mødte den svenske Hollywoodstjerne Dolph Lundgren, som de fleste nok kender fra filmen "Rocky IV".
Og nu kan den 27-årige nordmand og 66-årige skuespiller altså kalde sig for mand og kone.
Det bekræfter parret overfor People.
- Vi valgte at fejre vores kærlighed ved at blive gift i vores villa på Mykonos med familie og et par tætte venner. Med både Covid og en lang vej med udfordrende medicinske behandlinger, har vi været nødt til at skubbe vores bryllup mange gange, forklarer de.
- Vi følte, at det var endelig var det rette tidspunkt at fejre kærlighed, livet og lykken i gudernes land.
På Instagram har parret hver især delt en række billeder fra deres bryllups-tur.
- I morgen er dagen. Mykonos, skriver Dolph Lundgren i et opslag, som han kvitterer med et hjerte.
Emma Krokdal og Dolph Lundgren forelskede sig, efter de mødte hinanden i et fitnesscenter, hvor normanden arbejdede som personlig træner.
Og i 2020 gik Dolph Lundgren på knæ for sin 39 år yngre kæreste.
Parret har ofte mødt kritik af deres store aldersforskel, men ifølge Emma Krokdal er det ikke noget, som går dem på.
- Det er også lidt underligt for os, men da vi mødte hinanden, kom vi virkelig godt ud af det med hinanden. I teorien er det underligt, men vi tænker ikke så meget over det, når vi er sammen, har hun tidligere fortalt til VG.