Krimi18. juli 2023 (opd. 22. juli 2023)

Politiet har båret flere uhyggelige genstande ud af formodet seriemorders hus

Politi og efterforskere har gjort flere uhyggelige fund i Rex Heuermanns hjem. Han mistænkes lige nu for at være den såkaldte ”Long Island-seriemorder”
Flere uhyggelige genstande er fundet i hjemmet hos Rex Heuermann, der mistænkes for at være den såkaldte "Long Island-seriemorder".
Flere uhyggelige genstande er fundet i hjemmet hos Rex Heuermann, der mistænkes for at være den såkaldte "Long Island-seriemorder".
 Foto: Ritzau Scanpix

I sidste uge fik amerikanerne det gennembrud, som de har higet efter i et helt årti: Torsdag aften anholdt politiet på Long Island en 59-årig mand ved navn Rex Heuermann.

Man mistænker, at den 59-årige mand de sidste 10 år har levet et uhyggeligt dobbeltliv: Et liv som en succesfuld arkitekt og kærlig familiefar i Manhattan, New York, og et som “Long Island-seriemorderen” med adskillige kvindedrab på samvittigheden.

Rex Heuermann formodes at være seriemorder
Politiet har frigivet dette billede af den formodede seriemorder.
 Foto: Ritzau Scanpix

Nu er det helt store efterforskningsarbejde så for alvor skudt i gang. Iklædt beskyttende dragter finkæmmer efterforskerne i disse dage den 59-åriges mondæne hjem i Massapequa Park – og indenfor hjemmets fire vægge har efterforskerne allerede gjort flere bemærkelsesværdige og uhyggelige fund.

Det skriver New York Post.

Efterforskerne har blandt andet fundet og sikret Playboy-magasiner og flere interessante genstande i hjemmet, som politiet beskriver som ”overfyldt og halvrodet”. Politiet formoder derfor også, at den 59-årige mand kan have gemt trofæer fra sine ofre. Det ses ofte med seriemordere.

Rex Heuermann formodes at være seriemorder
Efterforskere bærer potentielt bevismateriale ud af Rex Heuermanns hjem i Massapequa Park, N.Y. Heuermann.
 Foto: Ritzau Scanpix

Man har desuden fundet et billede af en kvinde, der er forslået og har blå mærker flere steder i ansigtet. Billedet er nu båret ud af huset og vil – måske – blive brugt som en form for bevis under en eventuel retssag.

Billeder viser også, hvordan der bæres en stor kasse ud af huset. Indholdet i den kasse er dog ukendt, da den er nænsomt dækket af blåt papir og rød tape.

Rex Heuermann formodes at være seriemorder
Efterforskere bærer potentielt bevismateriale ud af Rex Heuermanns hjem i Massapequa Park, N.Y. Heuermann.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er tidligere kommet frem, at man tilsyneladende også har gjort uhyggelige fund på arkitektens computer. Ifølge amerikanske medier har man fundet en ”hel del torturporno", hvor kvinder foregiver at blive mishandlet, voldtaget og myrdet.

Man har desuden fundet uhyggelige – og mistænkelige – søgninger på mandens computer. Mindst 200 påfaldende søgninger er blevet fundet, har politiet fortalt på et pressemøde i sidste uge:

"Hvorfor er morderen fra Long Island ikke blevet fanget", skulle en af søgningerne lyde.

Her bærer efterforskere den store kasse ud fra Rex Heuermanns hjem. 
Her bærer efterforskere den store kasse ud fra Rex Heuermanns hjem.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Indtil videre er den 59-årige anholdt og anklaget for mordet på Melissa Barthelemy, Megan Waterman og Amber Costello i 2009 og 2010. Desuden er han den primære mistænkte for drabet på Maureen Brainard-Barnes. Politiet vil dog ikke udelukke, at manden også kan stå bag flere af de i alt 11 døde, der er fundet i det samme område på Long Island.

Rex Heuermann formodes at være seriemorder
Det er denne mand, som politiet mistænker står bag en række uhyggelige drab på kvinder.
 Foto: Ritzau Scanpix

Indtil nu har politiet ikke haft mistænkte i sagen, men man har hele tiden arbejdet ud fra en teori om, at der kunne være tale om samme gerningsmand. Dette på baggrund af at ofrene blev fundet i samme område – og ofte liggende på samme måde:

– De fire ofre blev fundet i positioner, der ligner hinanden, de var bundet på samme måde med enten bælter eller tape, og de var svøbt i samme lærredsstof, siger Ray Tierney, der er anklager i sagen ifølge AFP.

Politiet finkæmmer hjemmet, der tilhører den mistænkte seriemorder. 
Politiet finkæmmer hjemmet, der tilhører den mistænkte seriemorder.
 Foto: Ritzau Scanpix

I mere end et årti havde politiet svært ved at få et gennembrud i sagen, så sidste år blev der nedsat en særlig arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre FBI – og det gav pote.

Data fra en mobiltelefon, som man mente var morderens, var det, der i første gang ledte efterforskerne på sporet af den 59-årige arkitekt.

Det var i dette område, at ti lig blev fundet over en årrække. Politiet mener, at samme gerningsmand kan stå bag. 
Det var i dette område, at ti lig blev fundet over en årrække. Politiet mener, at samme gerningsmand kan stå bag.
 Foto: Ritzau Scanpix

Herefter valgte man at sætte en omfattende overvågning af manden og hans familie i gang – og det har altså resulteret i afgørende beviser mod manden, fastslår anklagemyndigheden.

Undervejs har man blandt andet fundet dna-spor fra Rex Heuermann på resterne af en pizza, han havde smidt i sin skraldespand. Disse dna-spor er blevet sammenholdt med et hår, der blev fundet i en af gravene, hvor et offer blev fundet. Der er tilsyneladende et match.

Resterne af denne pizza er sikret som en del af bevismaterialet. Den indeholder dna fra den formodede morder. 
Resterne af denne pizza er sikret som en del af bevismaterialet. Den indeholder dna fra den formodede morder.
 Foto: Ritzau Scanpix

På et pressemøde oplyste politiet i sidste uge også, at efterforskningen har vist, at mandens kone og børn var bortrejst, når forbrydelserne fandt sted.

Desuden bor han kun omkring 20 minutters kørsel fra det sted, hvor ligdelene blev fundet. Vidner har endda set hans bil i nærheden af en af de dræbtes hjem.

Dette overvågningsbillede viser den formodede gerningsmand Rex A. Heuermann.
Dette overvågningsbillede viser den formodede gerningsmand Rex A. Heuermann.
 Foto: Ritzau Scanpix

Alt dette har altså nu fået politiet i Suffolk County til at konkludere, at Rex Heuermann er morder.

Arkitekten nægter sig skyldig.

Sponsoreret indhold