Nyheder18. juni 2014

Så ofte går det galt

Bodil Jørgensen er langt fra den eneste, der har været involveret i en traktorulykke
Bodil Jørgensen kom i morges slemt til skade i en traktorulykke
Bodil Jørgensen kom i morges slemt til skade i en traktorulykke
 Foto: Kaspar Wenstrup og All Over/arkivfoto



En alvorlig ulykke har onsdag morgen ramt optagelserne til den nye Lille Per-film, der foregår i Vester Vedsted ved Mandø. Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands politi over for SE og HØR.

Ulykken skete klokken 06.40, da skuespillerne Kurt Ravn og Bodil Jørgensen på en traktor skulle køre op ad et dige. Ved toppen af diget begyndte traktoren at glide, og Bodil Jørgensen faldt af og blev ramt af traktoren. Den folkekære skuespiller er alvorligt kvæstet.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen hastet på hospitalet

Men Bodil Jørgensen er langt fra den eneste, der er kommet grumt til skade i forbindelse med en tur på eller et sammenstød med en traktor, der som oftest er en del tungere end en almindelig bil.

Det har ikke været muligt at trække de nyeste tal om færdselsulykker med traktorer ud fra Danmarks Statistik, men i 2010 var der 63 alvorlige trafikulykker, hvor traktorer var involveret. Hertil kommer et mørketal, som Vejdirektoratet vurderer til at være mindst ligeså stort.

Og kigger man alene på dødsulykker, var der samme år otte, hvilket ligger på niveau med gennemsnittet for de sidste ti år.

LÆS OGSÅ: Her er politiets pressemeddelelse: Skuespiller indlagt med alvorlige kvæstelser

Ulykken i dag i forbindelse med "Far til fire"-optagelser er heller ikke den første i området omkring Mandø ved Vadehavet. Tilbage i 2010 døde tre ældre kvinder, mens 36 blev kvæstet, da turist-traktorbussen Sælen væltede med en gruppe fra Ældre Sagen ombord.


LÆS OGSÅ: Efter "Far til fire"ulykke: Skuespillere får krisehjælp

Sponsoreret indhold