Mette Sommer i problemer under "Bachelorette": Tøjet matchede ikke programmet
Finalen er lige om hjørnet, og i denne uge skal datinghittets to hovedpersoner beslutte, hvilke fyre der skal tilbydes deres allersidste roser.
Undervejs i programmet er både de kærlighedshungrende bejlere samt Mette Sommer og Julie Kriegler blevet gjort klar til skærmen. Hverken makeup, hår og tøj har næppe været tilfældigt. Og særligt sidstnævnte lader til at have ret så stor betydning.
I et opslag på Instagram fortæller Mette Sommer således, at netop hendes medbragte kjoler hen imod slutningen slet ikke kun bruges.
Noget, der var flere forskellige årsager til.

Mette forklarer, at nogle af kjolerne simpelthen ”ikke “matchede” programmet og Julies kjoler”, men også hendes vægt betød ændringer i garderobens kjoleafdeling:
- … og jeg tabte mig løbende (ikke med vilje. Det var pga. varmen - jeg spiste rigeligt!), så dem jeg havde, skulle syes ind, så denne kjole blev OGSÅ købt i Zara i Mexico af én fra produktionen, forklarer ”Bachelorette”-deltageren til sine mere end 72.000 følgere på Instagram.
Mette Sommer understreger, at hun efter hjemkomsten fra Mexico har taget sine tabte kilo, ”og lidt til”, på igen.
Lyt til episode 28 af "Sladderministeriet" med Mette Sommer og Julie Kriegler her: