Kendte14. juli 2023

21-årige kvinde anholdt: Solgte stoffer til Robert De Niros afdøde barnebarn

Robert De Niros barnebarn Leandro De Niro døde i starten af måneden. Nu er en person anholdt
Robert De Niro poses for a portrait to promote the film "About My Father" on Sunday, May 7, 2023, at the Peninsula Hotel in Chicago. (Photo by Matt Marton/Invision/AP)
En person er anholdt, efter Robert De Niros 19-årige barnebarn døde i starten af juli.
 Foto: Matt Marton/AP/Ritzau Scanpix

En person er blevet anholdt i forbindelse med det tragiske dødsfald, der i starten af juli ramte Hollywood-legenden Robert De Niro og familien.

I en alder af kun 19 år gik Robert De Niros barnebarn bort, da han blev fundet død i en stol ved siden af hvidt pulver i en lejlighed i New York.

Nu er en 21-årig kvinde blevet anholdt af politiet i forbindelse med barnebarnet Leoandros død.

Det skriver Daily Mail, der også fortæller, at kvinden, der hedder Sofia Haley Marks, er anklaget for at have solgt stoffer til Leandro De Niro.

New Yorks politi, NYPD, vil dig ikke bekræfte anholdelsen over for mediet.

Leandro De Nrios lig blev fundet siddende i en stol i en et værelses lejlighed på den ikoniske gade Wall Street i New York 2. juli. Ved siden af liget lå der noget hvidt pulver.

Det var Leandro De Niros ven, der ikke havde hørt fra ham et par dage, der fandt kendisbarnebarnet død i sin lejlighed.

Sponsoreret indhold