Krimi16. juli 2023

Voldsom video: Teenager bliver banket af dørmænd på natklub i Grækenland

Fire dørmænd gav en 18-årige James Taylor en ordentlig omgang tæsk på en græsk natklub
Ung brite får tæsk på græsk natklub.
 Video: Twitter

Hvad der skulle være en sjov rejse med vennerne til den græske ferieø Zante endte med en voldsom omgang tæsk til britiske James Taylor.

En juliaften var vennerne taget i byen på den græske klub Cherry Bay.

Her ville den 18-årige dreng forevige aftenen med et billede. Han hoppede derfor op på en stol for at tage en selfie, hvorefter han dansede rundt på stolen.

Ifølge James Taylor var det ikke noget, der behagede en dørmand på den græske klub. Han forsøgte at få James Taylor ned af stolen ved at rive ham i armen, men briten trak sin arm igen.

– Dørmanden kom tilbage kort efter med resten af de dørmænd, man kan se i videoen. De hev mig væk og begyndte at smadre mig, fortæller den unge brite til Daily Mail.

En 42 sekunder lang video viser James Taylor blive sparket, slået og holdt nede, mens dørmændene alle slår på ham samtidig.

Episoden har kostet James Taylor to blå øjne, en hævet kæbe, buler i hovedet, en smadret læbe og skrammer på knæet.

Selv kan teenageren ikke genkalde, de mange slag han fik.

Sådan så James Taylor ud et par dage efter overfaldet.
Sådan så James Taylor ud et par dage efter overfaldet.
 Foto: Screendump

– Det hele skete så hurtigt. Jeg kan kun huske de store slag, og så tog adrenalinen over. Det hele er meget sløret, siger han.

Ifølge et græsk medie har unavngivne kilder sagt, at dørmændene overfaldt briten, fordi han slog en pige med en flaske den 7. juli, men overfaldet på James Taylor skete tre dage tidligere nemlig den 4. juli.

Han benægter at have slået en pige på natklubben og fastholder, at dørmændene overfaldt ham, fordi han stod på stolen på Cherry Bay.

James Taylor er tilbage i England efter turen til Grækenland, og han har aldrig i sinde at tage tilbage til Zante.

Han fortæller yderligere, at han ikke anmeldte overfaldet til det græske politi.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-13/taylor1.jpg
 Foto: Screendump

Sponsoreret indhold