Viralt13. juli 2023

Se videoen: Her bliver surfer angrebet aggressiv odder

En odder fik hurtigt ejerfornemmelser, da en surfer mødte den på havet – og det er ikke første gang, det sker
Her kan du se den insisterende odder angribe en surfer ud for Santa Cruz i Californien.
 Video: Hefti Brunold/AMAZING ANIMALS+/TMX/Mega.

Under sin jagt efter bølger fik en surfer ud for Santa Cruz i Californien pludselig selskab af en af havets beboere.

En odder havde retning direkte mod en surfer, der var hoppet ned af sit bræt og kun holdt fast med hænderne.

Hele episoden bliver filmet, og her kan man se, at den noget forskrækkede surfer igen prøver at få fat i sit bræt.

Han rykker i brættet og forsøger at vende det for at få odderen, der er godt i gang med at bide brættet i stykker, til at give slip.

Odderen ender med at hoppe op på brættet, mens surferen giver slip.

Odder
Den aggressive odder er født i fangenskab og senere blevet sat fri. Den har angrebet både kajakker og surfere.
 Foto: Hefti Brunold/AMAZING ANIMALS+ / MEGA

Odderen er født i fangenskab ved Monterey Bay Aquarium og senere mærket og sat ud i naturen. Allerede i 2021 kom der meldinger om, at en odder klatrede op på kajakker og surfbræt.

– Jeg vil ikke karakterisere det som normal adfærd for oddere. Vi har set lignende tilfælde, du ved, over de seneste mange årtier … men vedholdenheden og mønsteret for denne odder er meget unikt, har den ansvarlige leder for programmet for oddere på Monterey Bay Aquarium Jessica Fujii sagt til The New York Times.

Ifølge People forsøger man nu at fange den aggressive odder, mens man advarer surfere i området.

Odderen har chikaneret surfere siden midten af juni måned, skriver Los Angeles Times ifølge People. I den tid har den forsøgt at stjæle i hvert fald tre andre surfboards.

Sponsoreret indhold