Viralt11. juli 2023

Grusomt: Ubådsofre vidste, de skulle dø i et HELT minut

En ubådsekspert kommer med en særdeles dyster teori i sagen om de fem døde i Titan-ubåden
I alt fem mennesker var ombord i ubåden, der forsvandt på vej mod vraget af Titanic. 
I alt fem mennesker var ombord i ubåden, der forsvandt på vej mod vraget af Titanic.
 Foto: Ritzau Scanpix

I sidste måned omkom fem personer, da den såkaldte Titan-ubåd imploderede på vej mod vraget af Titanic.

Nu kommer en ubådsekspert så med en dyster teori om deres sidste minutter – og det er ikke rar læsning.

Til det britiske medie Mirror fortæller ubådsekspert José Luis Martín, at de fem ofre formentlig væltede rundt i ubåden, da det stod klart, at noget var galt.

Flere skibe deltog i eftersøgningen - og siden bjærgningen - af Titan.
Flere skibe deltog i eftersøgningen - og siden bjærgningen - af Titan.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge José Luis Martín er det også nærliggende at tro, at de fem mænd ”væltede rundt oven på hinanden”.

Selv om årsagen til ulykken fortsat er ukendt, mener José Luis Martín at vide, at Titan-ubåden formentlig styrtede mod havets bund ”som en pil, der dykkede vertikalt”.

Ifølge hans beregninger var den 6,7 meter lange ubåd formentlig ude af kontrol i mindst 900 meter, mens den hurtigt sank mod bunden af havet med næsen først.

Her fragtes vragdele i land fra Horizon Arctic-skibet.
Her fragtes vragdele i land fra Horizon Arctic-skibet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han tilføjer også, at den såkaldte implosion var som at punktere en ballon. Men inden da havde de fem mænd altså formentlig godt fornemmet, at noget var helt galt, mener ubådseksperten.

Han har beregnet, at de fem i ubåden har været bevidst om deres skæbne imellem 48 og 78 sekunder.

– Forestil jer forfærdelsen, frygten og smerten. Det må have været som en gyserfilm, fortæller han ifølge Mirror.

Titan-ubåden forsvandt efter en tur 18. juni. Efter flere dages eftersøgning fandt man så vragdele, og ingen af dem fem, der befandt sig i ubåden, overlevede. 
Titan-ubåden forsvandt efter en tur 18. juni. Efter flere dages eftersøgning fandt man så vragdele, og ingen af dem fem, der befandt sig i ubåden, overlevede.
 Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

– I den periode har de vidst alt. Og i komplet mørke. Det er svært at begribe, hvad de har gennemlevet i de øjeblikke. Efter de 48 sekunder eller et minut skete implosionen, og døden indtraf straks, siger han videre.

Under tragedien omkom den 61-årige OceanGate-chef, Stockton Rush; den britiske milliardær Hamish Harding, 58; 77-årige Paul-Henri Nargeolet samt den pakistanske forretningsmand Shahzada Dawood, 48, og dennes 19-årige søn, Sulaiman Dawood.

Sponsoreret indhold