Kendte5. juli 2023

Caroline Polachek spiste på dansk restaurant efter sin fremragende Roskilde-koncert

Den amerikanske sanger, producer og musiker bag hittet ”So Hot You’re Hurting My Feelings” hang også ud med et dansk musikkollektiv, da hun fejrede en veloverstået koncert på Arena-scenen
Foto: MEGA
Danmark havde fint besøg i weekenden. Her var den amerikanske stjerne ude for at nyde København - og det inkluderede rejemadder og god vin
 Foto: PMA/ADM/Capital Pictures / MEGA

På en scene badet i blodrødt lys startede Caroline Polachek sin magtdemonstration som sangerinde på Arena-scenen i Roskilde med nummeret ”Welcome To My Island”.

Faktisk var det lidt af et mirakel, at hun overhovedet nåede frem til den lumre danske Dyrskueplads, da en flyaflysning truede med at sætte en stopper for bandets ankomst til festivalen.

Men begejstringen over at være til stede på Roskilde var i den grad gengældt fra det tætpakkede telt. Popkoncerten med 38-årige Caroline Polachek fremkaldte kuldegysninger såvel som danselyst, og scorede da også flotte anmeldelser efterfølgende.

Derfor var der grund til fejring for den lettede amerikanske sangerinde, der efter sin egen koncert nåede forbi korkollektivet Clarissa Conelly’s Canins, opkaldt efter frontkvinden, der er ankekendt dansk/skotsk komponist og sanger.

Du kan bladre gennem Polacheks fotoalbum fra sit københavnervisit her:

Rejemadder og vin med venner

Mens hun var på dansk jord, stod den også på traditionelt smørrebrød med æg og rejer, og så tog holdet siden turen fra den støvede festivalplads ind til København, hvor restauranten Baka d’ Busk i Rantzausgade blev frekventeret. Her var der umiddelbart trøffel på menuen.

Caroline Polachek plays at Arena at the Roskilde festival on Saturday 1 July 2023. (Photo: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Caroline Polachek spiller på Arena på Roskilde festivalen lørdag den 1. juli 2023. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Caroline Polachek fyrede gevaldigt op under Arena lørdag eftermiddag
 Foto: Ritzau Scanpix

Det var også Baka d' Busk, der sørgede for vin, da Caroline Polachek skålede med sine nye danske bekendtskaber, herunder der foromtalte danske kor og stylisten Mads Axelsen blandt andre.

Axelsens tjekkede også efterfølgende ind i stjernens kommentarspor på Instagram, hvor han på dansk takker for den hyggelige aften.

Caroline Polachek imponerede sammen med sin bandtrio på Arena lørdag eftermiddag på Roskilde Festival. Som SE og HØRs udsendte kunne berette om i vores liveblog, så havde koncerten dog en lille forsinkelse.

Den amerikanske stjerne Caroline Polachek, som senest var i Danmark i februar, har haft travlt med flere forskellige festivaler rundt omkring i verden denne sommer. Her på spanske Primavera. 
Den amerikanske stjerne Caroline Polachek, som senest var i Danmark i februar, har haft travlt med flere forskellige festivaler rundt omkring i verden denne sommer. Her på spanske Primavera.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Dette skyldtes som bekendt et aflyst fly, der altså forårsagede, at sangerinden og resten af hendes hold kom lige fra lufthavnen.

– Vi var tæt på ikke at nå det. Vores fly blev aflyst, og vi nåede det derfor kun lige i sidste øjeblik, sagde Polachek, som var på Roskilde for første gang.

Stjernen har dog haft et ualmindeligt travlt forår med turnéen, der også bragte hende forbi københavnske Vega i februar. Nu er hun, band og support på vej videre til Slovakiet, hvor hun spiller på Pohoda Festivalen den 7. juli.

Sponsoreret indhold