Christianitten Lukas Graham svømmer i penge: Trækker millioner ud til sig selv

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Lukas fortryder ikke nogle af de stoffer, han har taget
Alene navnet siger noget om manden, der står i spidsen for det hele: Big Dreams ApS.
Det er da heller ikke et helt normalt firma - eller en normal mand - der står i spidsen for selskabet, der netop har aflagt rekordregnskab.
Med et overskud efter skat på 8.978.169 kroner slår musikeren Lukas Forchhammer - bedre kendt som Lukas Graham - nemlig sidste års resultat i Big Dreams ApS med flere længder.

Og Lukas forkæler sig selv voldsomt med et kontant udbytte på 10 millioner kroner, der svømmer direkte over i christianittens personlige pengetank med det mere ordrette navn Forchhammer Holding ApS.
Selv efter at have trukket det enorme beløb ud, er der fortsat 17.534.183 kroner i egenkapital Big Dreams ApS.
De fleste af de 10 millioner kroner får dog lov til at blive liggende i pengetanken.
Lukas Forchhammer nøjes nemlig med "kun" med at hæve 2.600.000 kroner, afslører det seneste regnskab.
Samme beløb han overførte til sig selv sidste år fra Forchhammer Holding ApS.