Sidse Babett Knudsen køber sommerresidens for millioner
SE HUSENE: Helle T. er millionær i mursten
Denne sommer kommer Sidse Babett Knudsen formentligt til at tilbringe i Hundested.
Den skønne skuespiller får nemlig nøglerne til sit nye sommerhus, når kalenderbladet siger 17. juli. ”Borgen”-stjernen har således købt en fritidsbolig i Hundested i Nordvestsjælland.
Af tingbogen fremgår det, at frøken Knudsen har betalt 2.620.000 kr. for det hvidmalede træhus fra 1966.
Huset rummer fire værelser, som fordeler sig på 120 kvadratmeter i to etager. Også i haven er der masser af plads – og græs at slå.
Grunden hører med sine 1450 kvadratmeter til den større af sin slags og ligger et stenkast fra havet, som ejendomsmægleren ville have formuleret det.
Sidse er ikke den eneste kendis, som har sin faste gang i Hundested.
Skuespiller Jesper Asholt flyttede sidste år til Hundested, efter han blev skilt fra sin hustru og solgte deres fælles hjem med stor fortjeneste.