Netflix har ingen skrupler: Køber rettigheder til "Titanic"

Den enes død, den andens brød.
Forfærdeligt. Tragisk. Sørgeligt.
Det er ikke svært at finde superlativer, der kan beskrive den ulykke, der kostede fem personer livet i ubåden "Titan".
Ubåden, der var på vej ned imod det forliste skib Titanic.
Det har skabt en masse medievågenhed og global opmærksomhed, og det har en af streaminggiganterne set som en mulighed.
Netflix har nemlig købt rettighederne til filmen "Titanic".
Den vil være at finde på streamingtjenesten fra 1. juli.
Det skriver Vanity Fair.
Titanic sank i 1912 efter at have ramt et isbjerg. Flere tusinde mennesker døde som følge af ulykken.
Filmen "Titanic", der har Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hovedrollerne, fik premiere i 1997 og blev en kæmpe succes.
Nu vil det altså snart være muligt at se filmen på Netflix.
Det vides dog ikke endnu, om det også gælder Netflix i Danmark.