Bodil Jørgensen overrasket af datteren: - Hvor er det godt
LÆS OGSÅ: Næste generation er på plads
Hun havde nok luret, at noget var under opsejling.
Men da Bodil Jørgensens datter, Rigmor på 15 år, søndag eftermiddag gik på scenen under halvvejsfesten i Cirkusrevyen, kunne skuespilleren ikke holde sin begejstring tilbage.
- Det var så sjovt. Det var virkeligt godt og festligt, lyder rosen fra mor til datteren.
- Det var den bedste personalerevy i mange år, mener hun.
- Man burde nærmest tage penge for det.

Det er netop personalet, som Rigmor denne sommer er en del af, der optræder for skuespillerne i revyen under den traditionsrige halvvejsfest.
Men selvom Rigmor gjorde det godt, går hun ikke rundt med en skuespiller i maven, forsikrer hun SE og HØR's udsendte på Bakken.
- Nej, ikke rigtigt, lyder svaret.

De fleste aftener har mor og datter heldigvis stor glæde af sommerjobbet, der er Rigmors første.
- Så kan vi jo køre sammen herud, siger en glad Bodil Jørgensen til SE og HØR.
- Og vi har stor glæde af hinanden, når jeg ikke er på scenen. For så kan vi sludre sammen.