Annonce
Sport25. jun. 2023

Cykelstjernen Lieuwe Westra døde i januar: Nu afslører familien dødsårsagen

Den tidligere vinder af Post Danmark Rundt gik bort tidligere på året. Han blev kun 40 år
Lieuwe Westra døde i januar. Han blev kun 40 år. Nu er dødsårsagen kommet frem. 
Lieuwe Westra døde i januar. Han blev kun 40 år. Nu er dødsårsagen kommet frem.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Den tidligere professionelle cykelrytter Lieuwe Westra gik bort i januar i en alder af bare 40 år.

Det kom frem, da forfatteren af Westras selvbiografi, Thomas Sijtsma, skrev det i et opslag på Twitter.

"Lieuwe Westra er lørdag eftermiddag afgået ved døden," skrev han dengang, mens han tilføjede, at den tidligere cykelrytter de seneste år havde "kæmpet meget med sig selv".

I bogen bliver det også afsløret, at Westra havde haft et stofmisbrug i en længere årrække.

Dødsårsagen blev ikke offentliggjort, men nu, et halvt år senere, fortæller den tidligere cykelstjernes familie, hvad der var årsag til den alt for tidlige død.

Det gør de til mediet Het Laatste Nieuws, hvor de via en talsperson, fortæller, at Westra døde af en overdosis.

- Vi kunne ikke redde ham længere, fortæller talspersonen fra familien til mediet.

Annonce

Westra havde tidligere fortalt åbent om depression og misbrug.

Noget, der var med til at bestemme karrierestoppet i 2017.

Lieuwe Westra vandt i 2012 Danmark Rundt, da han kørte for det hollandske hold Vacansoleil med blandt andet danske Martin Mortensen.

Tempokørsel var i det hele taget hans speciale, og i løbet af karrieren vandt han to gange det hollandske mesterskab i enkeltstart.

Derudover blev det til sejre i store etapeløb som Catalonien Rundt, Critérium du Dauphiné og Paris-Nice.

Han står i alt noteret for 13 professionelle sejre.

Annonce

Sponsoreret indhold