
Efter fund af vragrester: - Der er sket noget virkelig slemt

LÆS OGSÅ: Nu bekræfter ekspert: Disse vragrester fandt de ved Titanic
Titan-ubåden fra OceanGate Expeditions med fem personer ombord har siden søndag været savnet. I dagevis har myndighederne søgt efter ubåden, der skulle dykke ned for at undersøge vraget af skibet Titanic.
Og selvom der længe har været et lille håb om, at det ville kunne lade sig gøre at finde ubåden med passagererne i live, så tyder det nu på, at håbet er slukket.
Torsdag aften kunne USA's kystvagt nemlig meddele, at der var blevet fundet vragrester fra ubåden.
Dykkerekspert David Mearns, som er ven til to af de fem mennesker ombord, siger til SkyNews, at der er stor sandsynlighed for, at det værst tænkelige har fundet sted.

Vragresterne, der er fundet i søgningen efter Titan, er en landingsramme og en dækning.
Den bageste dækning er ifølge Mearns "den spidse ende af den" kaldet en "fairing", og at landingsrammen er det, undervandsfartøjet "sidder på".
- Hvis fairingen er væk, og rammen er væk - så er der sket noget virkelig slemt med hele strukturen, tilføjer han.
Der vil blive holdt et pressemøde torsdag klokken 21 dansk tid for at tale om det seneste fund.
