Krimi20. juni 2023 (opd. 5. september 2024)

Direktør kendt fra tv: Erkender bedrageri for 210 millioner kroner

Martin Storm Rasmussen får fængsel i fem år for bedrageri for 210 millioner kroner
En direktør har ved Retten på Frederiksberg tilstået bedrageri for 210 millioner kroner.
En direktør har ved Retten på Frederiksberg tilstået bedrageri for 210 millioner kroner.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En direktør tilstår i Retten på Frederiksberg bedrageri for 210 millioner kroner overfor investorer og selskaber. Martin Storm Rasmussen straffes med fængsel i fem år.

Tilståelsen falder, præcis et år efter at den 43-årige mand blev anholdt af betjente fra Københavns Politi.

Lige siden har han siddet varetægtsfængslet. Netop opholdet i Vestre Fængsel gjorde ham til en kendt person i en større offentlighed, idet han medvirkede i tv-programmet "Indefra" på DR (link fjernet).

Erkendelsen falder i ganske få sætninger og uden nogen forklaring i øvrigt.

- Ja, det er korrekt, siger han, da forsvareren spørger, om det er korrekt, at han svindlede 42 investorer for i alt 175 millioner kroner.

Martin Storm Rasmussen bekræfter, at han førte de mange mennesker bag lyset. De var blevet lovet store afkast, hvis de investerede i hans ide med at købe aktiver i konkursboer og derefter sælge dem til et højt afkast.

Men i virkeligheden var der ingen projekter af den slags.

Desuden tilstår han at have svindlet selskaber, der lånte ham i alt 35 millioner kroner.

Sponsoreret indhold