Mary: Tophemmeligt besøg i Afghanistan

Vores rejsevante kronprinsesse har atter været på farten. Denne gang var det dog hverken luksusferie eller officielt besøg med pomp og pragt, men derimod et langt mindre glamourøst besøg hos de danske tropper i det sydlige Afghanistan.
Prinsessen og hendes rejsekammerater, Folketingets formand Thor Pedersen og forsvarsminister Søren Gade, ankom søndag aften til Camp Bastion i Helmand-provinsen, og allerede næste morgen gik turen videre til den fremskudte base Armadillo og derefter til Price. Desuden nåede de et besøg på det britisk-ledede felthospital, der fra juli til oktober i år var bemandet af dansk personel.
Der er udsendt cirka 750 danske soldater til Afghanistan, og ifølge Forsvarsministeriets pressechef nåede både prinsessen, formanden og forsvarsministeren at få talt med en pæn del af dem.
De tre pinger er alle vel hjemme igen.