Sport4. juni 2023

Fransk målsluger stopper i Real Madrid

Karim Benzema stopper i den spanske hovedstadsklub efter sæsonen. Han kom til Madrid i 2009.
Karim Benzema med King's Cup -trofæet i maj 2023.
Karim Benzema med King's Cup -trofæet i maj 2023.
 Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Den franske angriber Karim Benzema stopper i Real Madrid.

Det oplyser den spanske storklub søndag på sin hjemmeside.

35-årige Benzema kom til Real Madrid tilbage i 2009, men det er først i de senere sæsoner, at han for alvor har etableret sig som en stor profil.

Efter at Cristiano Ronaldo tilbage i 2018 forlod Real Madrid, begyndte Benzema for alvor at score mål for madrilenerne.

Sidste år blev franskmanden tildelt prisen som verdens bedste fodboldspiller, da han vandt Ballon d'Or-kåringen.

Det er uvist, hvor Benzema fortsætter karrieren.

Sponsoreret indhold