Nyheder28. maj 2023

For vilde til koncert på Jelling: 51 har fået klippet armbåndet

På grund af for voldsom adfærd til koncerter, har Jelling Musikfestival delt flere advarsler og bortvisninger ud
Vagterne havde en ekstra travl eftermiddag, da gruppen Ude af Kontrol spillede på Teltscenen på Jelling.  
Vagterne havde en ekstra travl eftermiddag, da gruppen Ude af Kontrol spillede på Teltscenen på Jelling.
 Foto: Ritzau Scanpix

Sidste dag på Jelling Musikfestival er i fuld gang.

Men det kan altså godt blive lige lidt for festligt. For lørdag gik tingene så meget over gevind, at sikkerhedsvagterne kom på overarbejde, og der måtte festivalen altså endnu en gang tage konsekvensen.

Siden torsdag har i alt 52 personer fået klippet festivalarmbåndet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Heriblandt er mere end halvdelen bortvist på grund af for voldsom adfærd under koncerter, lyder det.

Det var især under koncerten med rapgruppen Ude af Kontrol, at der blev registreret voldsom adfærd blandt publikum, som festivalen også under selve showet var nødt til at reagere på.

Ude af Kontrol er et meget rammende navn til rapgruppen - det kan i hvert fald meget vel være sådan, vagterne har beskrevet koncerten efterfølgende.  
Ude af Kontrol er et meget rammende navn til rapgruppen - det kan i hvert fald meget vel være sådan, vagterne har beskrevet koncerten efterfølgende.
 Foto: Ritzau Scanpix
Ude af Kontrol gav en vil koncert på Teltscenen i går 
Ude af Kontrol gav en vil koncert på Teltscenen i går
 Foto: Ritzau Scanpix

- Vi klipper typisk gæsternes armbånd, hvis de starter moshpits eller opfordrer til det, fortæller kommunikationsansvarlig på Jelling Musikfestival, Jeppe Wojcik, til Ekstra Bladet.

Koncerten med Ude af Kontrol foregik lørdag på Teltscenen.

I dag søndag er der navne som Andreas Odbjerg, HUGORM, Benny Jamz, Niarn, Soleima og Lukas Graham på plakaten. Sidstnævnte lukker hovedscenen årets Jelling musikfestival klokken 23.

Sponsoreret indhold