Annonce
Nyheder25. maj. 2023

Dansk ambassadør indkaldt til samtale i Rusland

Russerne mener, at efterforskningen af Nord Stream-sabotagen indtil videre har været skuffende
Af: Ritzau
Eksplosionerne fandt sted nær Bornholm den 26. september sidste år
Eksplosionerne fandt sted nær Bornholm den 26. september sidste år
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Den danske ambassadør i Rusland, Jacob Henningsen, har været indkaldt til samtale i den russiske hovedstad, Moskva.

Det oplyser det russiske udenrigsministerium i en udtalelse.

Årsagen er, russerne ikke er tilfredse med efterforskningen af Nord Stream-sabotagen. Rusland har flere gange krævet at være med i efterforskningen.

Også ambassadørerne fra Sverige og Tyskland har været indkaldt.

Rusland klager over efterforskningens "totale mangel på resultater".

At indkalde en ambassadør til samtale betragtes generelt som et markant diplomatisk værktøj, som sender et stærkt signal til ambassadørens land.

Jacob Henningsen har været ambassadør i Rusland siden september 2022.

Ved en ceremoni i april i Moskva henvendte Ruslands præsident, Vladimir Putin, sig direkte til den danske ambassadør.

Annonce

Her opfordrede præsidenten til en fælles undersøgelse af sabotagen.

- Vi håber, hr. ambassadør, at danskerne vil støtte vores forslag om at etablere en uafhængig international kommission, der skal undersøge alle hændelsens omstændigheder, lød det fra Vladimir Putin.

I alt fire lækager opstod efter eksplosioner på de vigtige gasledninger Nord Stream 1 og 2, der løber fra Rusland til Tyskland.

Eksplosionerne fandt sted nær Bornholm den 26. september sidste år.

/ritzau/Reuters

Annonce

Sponsoreret indhold