Kendte16. maj 2023

Donald Trumps yndlingsadvokat i retten: Krævede oralsex under telefonmøder

I et søgsmål mod Rudy Giuliani bliver den tidligere Trump-advokat nu anklaget for en række seksuelle overgreb
Man forstår godt, hvis Rudy Giuliani - igen - sveder lidt for meget.
Man forstår godt, hvis Rudy Giuliani - igen - sveder lidt for meget.
 Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Rudy Giuliani, forhenværende personlig advokat for USA's tidligere præsident Donald Trump, er blevet sagsøgt af en tidligere kollega for seksuelt misbrug og chikane.

Søgsmålet er indgivet ved en domstol i millionbyen New York City, hvor Giuliani desuden er tidligere borgmester.

Anklagerne kommer fra Noelle Dunphy, som begyndte at arbejde som forretningsdirektør for Giuliani i 2019, hvor det seksuelle misbrug skulle have fået sin start næsten på første arbejdsdag.

- Han gjorde det soleklart, at det at tilfredsstille hans seksuelle krav - som kunne opstå stort set når som helst, hvor som helst - var en afgørende betingelse for hendes ansættelse og hans juridiske repræsentation, lyder det i søgsmålet.

Søgsmålet anklager Giuliani, som i dag er 78 år gammel, for at manipulere Dunphy til "mod hendes vilje" at give ham oralsex i hans lejlighed.

Donald Trump's personlige advokat, Rudy Giuliani, har et meget tæt og personligt forhold. I hvert fald så længe Giuliani støtter Trump, som han har gjort de seneste år.
Donald Trump's personlige advokat, Rudy Giuliani, har et meget tæt og personligt forhold. I hvert fald så længe Giuliani støtter Trump, som han har gjort de seneste år.
 Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix

Søgsmålet påstår også, at Giuliani "ofte krævede, at hun (Noelle Dunphy, red.) arbejdede nøgen, i bikini eller i korte shorts med USA's flag, som han havde købt til hende".

Donald Trumps tidligere advokat skulle desuden "ofte have afkrævet hende oralsex, mens han havde sin telefon på højttaler under samtaler med højtprofilerede venner og klienter, heriblandt daværende præsident Donald Trump".

Det skulle også være hændt, at Giuliani havde haft videoopkald med Dunphy "fra sin seng, hvor han synligt rørte ved sig selv under et hvidt lagen".

Noelle Dunphy kræver ti millioner dollar i erstatning fra Rudy Giuliani.

En talsmand for advokaten har i en pressemeddelelse skrevet, at Giuliani "på det kraftigste afviser beskyldningerne i søgsmålet og agter at forsvare sig mod disse beskyldninger".

- Det er ren chikane og et forsøg på afpresning, lyder det.

Sponsoreret indhold