Krimi13. maj 2023

Voldsom tumult på Glostrup Station: Fodboldfans støder sammen

Lørdag aften gik det vildt og voldsomt for sig på stationen i den københavnske forstad
Politiet har været forbi Glostrup Station for at se til tingene, men de har ikke hørt fra eller set nogle tilskadekomne 
Politiet har været forbi Glostrup Station for at se til tingene, men de har ikke hørt fra eller set nogle tilskadekomne
 Foto: Presse-fotos.dk

Der bliver både skubbet, kastet med ting, og råbt voldsomme skældsord mellem to grupper fodboldfans fra henholdsvis Brøndby og FCK på Glostrup Station lørdag aften.

Videoer der florerer på de sociale medier ved 20-tiden viser, hvordan en ældre kvinde bliver væltet omkuld midt i tumulten på S-togsperronen.

Overfor TV 2 bekræfter vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Lars Guldborg, at sammenstødet opstod lørdag aften, men kommer ikke med så mange andre informationer om hændelsen.

Se den dramatiske optagelse:

Dog fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet, at noget godt kunne tyde på, at det rent faktisk ser mere dramatisk ud, end det var. Og at der ikke er nogle tilskadekomne.

– Der har været noget tabernakel. Det var ikke noget særligt alvorligt. Jeg tror ikke, det udartede sig til mere. Vi har i hvert fald ikke fundet nogle tilskadekomne. Vi har talt med en del derude og registreret en del derude, lyder det.

Sammenstødet mellem de to grupper fans fra henholdsvis Brøndby og FC København kommer op til rivalernes møde på søndag på Brøndby Stadion.

Lørdag aften fik politiet meldinger klokken ca. 18.30 om voldsomt sammenstød mellem to grupper fodboldfans
Lørdag aften fik politiet meldinger klokken ca. 18.30 om voldsomt sammenstød mellem to grupper fodboldfans
 Foto: Presse-fotos.dk

Sponsoreret indhold