Mileys mors magiske øjeblik: Siger ja til tv-stjerne

LÆS OGSÅ: Miley Cyrus i strid med far: Billy Ray Cyrus er ude i kulden
Fra én kendismand til den næste.
Det er historien for Tish Cyrus – mor til megastjernen Miley Cyrus – som mellem 1993 og 2021 var gift med countrystjernen Billy Ray Cyrus.
Tish har nemlig i noget tid været sammen med "Prison Break"-stjernen Dominic Purcell, 53, og nu har han været på knæ for den 55-årige kendismor, som har delt et billede af sig selv og sin bedre halvdel på Instagram med den afslørende tekst ”tusinde gange ja” og et billede af en funklende ring.

Mor og far er videre
Tish Cyrus, der arbejder som manager og producer, bekræftede forholdet til den to år yngre tv-stjerne i november sidste år.
På daværende tidspunkt var der gået syv måneder, siden hun gik fra Miley Cyrus' far, Billy Ray Cyrus. De nåede at få tre børn sammen.
”Achy Breaky Heart”-idolet er dog formentlig ikke ødelagt over at se sin eks blive gift igen, for han skal selv giftes igen.
