James Price mødte sin kone på en onlinechat

Det var i sommeren 2008, at det for første gang slog gnister mellem James Price og Anette.
Men det var ikke på den traditionelle første date, at kemien blomstrede mellem parret.
For i det første lange stykke tid foregik flirten over besked. Parret havde nemlig "mødt" hinanden på en onlinechat.
Det fortæller Anette Price til Alt.dk
På det tidspunkt havde tv-programmet "Spise med Price" lige fået premiere, og James Price var så småt ved at blive et kendt ansigt.
Derfor var Anette Price tryg ved at invitere tv-kokken hjem på kaffe.
- Vi skrev sammen et par måneder, indtil vi fik lyst til at høre hinandens stemmer. Så talte vi i telefon sammen og blev enige om at mødes til kaffe hjemme hos mig. Jeg turde godt invitere ham hjem privat, for jeg regnede ikke med, at han var massemorder, men det kunne han jo i princippet ikke vide om mig!, forklarer hun.
- Vi var begge to spændt på, om vi ville falde i hak, når vi sad over for hinanden, men det gjorde vi. Vi var jo voksne mennesker i 40’erne, og der kan man bedre mærke, om man har fælles værdier. Man kan hurtigt spotte, om det vil briste eller bære.
Som bekendt gik det første møde heldigvis godt, og i dag er parret gift på 11. år. Anette Price beskriver endda tv-kokken som sin soulmate.
Ægteparret, der blev gift i 2012, har ingen børn sammen. James Price har sønnen Julius på 29 år fra et tidligere ægteskab.