Sport9. maj 2023

Medier: Her er Lionel Messis næste klub

Fodboldstjernen Lionel Messi flytter ifølge nyhedsbureauet AFP til Saudi-Arabien og klubben Al-Hilal
Lionel Messi og konen Antonela Roccuzzo flytter ifølge flere medier til Saudi-Arabien, hvor han skal spille for klubben Al-Hilal.
Lionel Messi og konen Antonela Roccuzzo flytter ifølge flere medier til Saudi-Arabien, hvor han skal spille for klubben Al-Hilal.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det lakker mod enden for hans parisiske eventyr.

Og Messi kommer med stor sandsynlighed aldrig til at løfte det eftertragtede Champions League-trofæ med Paris Saint Germain.

I sidste uge kunne den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano fortælle, at Messi var færdig i PSG efter denne sæson.

Nu kan flere medier – heriblandt nyhedsbureauet AFP, L´Équipe og avisen Le Parisien – fortælle, at han også har sin kommende klub på plads.

Efter alt at dømme fortsætter den argentinske troldmand karrieren i Al-Hilal, der spiller i Saudi-Arabien.

Og her kommer Messi ikke til at mangle noget som helst.

Ifølge L´Équipe skulle der nemlig være snak om fuldstændig vanvittig aftale.

Kontrakten skulle angiveligt sikre Messi et sted mellem 3,7 og 4,5 milliarder kroner!

Dermed kunne det tyde på, at han igen skal stå ansigt til ansigt med sin evige rival, Cristiano Ronaldo.

Ronaldo spiller nemlig ligeledes i Saudi-Arabien, og han tørner ud for klubben Al Nassr.

Al-Hilal ligger lige nu på en fjerdeplads i ligaen, mens Ronaldo og Al Nassr ligger på en andenplads.

Messi kommende klub har netop tabt den asiatiske Champions League-finale, og dermed er der altså snak om en af de største klubber i det område.

Og med argentineren på holdet bliver der i den grad lagt op til en kæmpeduel, hvis altså Ronaldo fortsætter i Saudi-Arabien.

Portugiserens aftale med Al Nassr løber til 2025.

Sponsoreret indhold