Copenhagen Marathon spærrer trafikken: Se ruten her

Når startskuddet til Copenhagen Marathon lyder på søndag, bliver det for 44. gang i løbets efterhånden lange historie.
Vanen tro bliver indre by, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg påvirket af flere trafikændringer og parkeringsforbud på løbsdagen.
Du kan tjekke ruteplanen her.
Hele ruten vil være spærret for trafik mellem kl. 7:00 – 16:30. På Frederiksberg er der dog kun lukket fra kl. 9.00-13.30.
Gaderne på løberuten genåbner, efterhånden som løberne passerer forbi. Vi beder trafikanter respektere afspærringerne, som opretholdes, indtil det igen er sikkert at lade biler køre ind på ruten. Alle gader vil senest være åbne kl. 16:30, lyder det fra løbsarrangørerne.
Det vil være muligt for biler at krydse ruten på krydsningspunkterne nedenfor. Nogle af krydsningerne kan være lukkede i afgrænsede perioder, mens løberne passerer.
Krydsningspunkter
- Nørre Farimagsgade ved Nørreport
- Bispeengbuen
- Kalvebod Brygge under Dybbølsbro
- Langebro/H.C. Andersens Boulevard
- Århusgade over Strandboulevarden
- Ryesgade / Slagelsesgade
- Borgergade / Jens Kofods Gade
- Jagtvej / Nørrebrogade
- Falkoner Alle/Godthåbsvej/Rolighedsvej
- Bülowsvej / Rolighedsvej
Arrangørenerne opfordrer desuden alle deltagere såvel som tilskuere og beboere at benytte sig af offentlig transport. Metroen, S-tog og regionaltogene kører som normalt, men flere busruter vil være omlagt på dagen.
Løbet i 2022 blev et historisk et af slagsen, her blev rekorden for hurtigste maratontid på dansk jord nemlig slået for både herrer og damer.