Kelds kone måtte vente FLERE timer i smerter - og hun er ikke alene

Svage ældre, som har brug for hjemmeplejen, kan kalde på hjælp via et nødkald, de har fået af kommunen.

Men i Aarhus er flere pårørende til ældre langt fra imponeret over ordningen, skriver TV2 Østjylland.

- Der skete slet ingenting, fortæller Keld Scheel til TV2 Østjylland om én af de situationer, hvor hustruen Marianne Scheel forsøgte at tilkalde Aarhus Kommunes hjemmepleje.

Vi er i slutningen af 2022. Keld Scheel fortæller, at hans ALS-ramte hustru havde smerter. Han forklarer videre, at han trykkede på nødkaldet, talte med hjemmeplejen og fik lovning på, at der ville komme hjælp.

Ifølge ham gik timerne. Og først sidst på eftermiddagen bankede det på.

- Jeg troede jo, det var nødkaldet de kom for. Jeg spurgte, hvorfor det varede så længe og fik at vide, at vedkommende ikke kendte til noget kald overhovedet, fortæller han.

Oplevelsen er ikke enestående.

I januar fortalte TV2 Østjylland om 97-årige Tove Dreyer, som lå hjælpeløs på gulvet i sit hjem i syv timer. På trods af, at hun havde trykket på sit nødkald seks gange.

Siden har flere borgere henvendt sig. Én af dem er Anne Nikolajsen.

Hendes mor var i 2022 kommet hjem fra hospitalet for at dø i vante omgivelser. Moren var lam i den ene side, og havde indimellem store smerter. Derfor blev den ældre kvinde udstyret med et nødkald, så hun kunne få hurtig hjælp til smertelindring, når det var nødvendigt. Men også Anne Nikolajsen oplevede, at timerne gik.

- To timer og 43 minutter den ene gang og to timer den anden gang, fortæller hun til TV2 Østjylland.

Nødkaldsordningen i Aarhus Kommune har fået kritik fra flere sider.

En analyse, som kommunen selv har fået lavet, konkluderer endda, at nødkaldsordningen udfordrer borgersikkerheden og forstyrrer medarbejderne.

I Aarhus Kommune er det hjemmehjælperne selv, som besvarer nødkaldene, mens de passer deres andre opgaver.

Alene i september 2022, hvor Tove Dreyer faldt i sit hjem, registrerede hjemmeplejen i Aarhus mere end 12.000 nødkald, viser kommunens egne tal.

TV2 Østjylland har forelagt de pårørendes oplevelser for pleje- og rehabiliteringschef i Aarhus Kommunes, Jens Bejer Damgaard.

Han erkender, at ventetiden i de nævnte tilfælde har været for lang.

- Sådan skal det jo ikke være. Det er jo ikke acceptabelt, at man skal vente så lang tid på at få hjælp. Vi håndterer 13.000 opkald (om måneden, red.), så jeg vil håbe og tro, at de sager, I har der, er forholdsvis usædvanlige, siger han til TV2 Østjylland.

Ældrerådmand i Aarhus Kommune, Christian Budde (V) har flere gange slået fast, at han er tilfreds med nødkaldsordningen i Aarhus. Han ville dog gerne skifte ordningen ud med en vagtcentral. Det er der bare, ifølge ham, ikke råd til.

Keld Scheels hustru, Marianne, er i dag død. Han slår fast, han han fortæller parrets historie, fordi han mener, systemet skal laves om og ikke for at skælde ud på personalet. Selvom han også erkender, at en finke kan ryge af panden i situationen.

- Så skælder man jo ud og brokker sig, men hende der kom, kunne jo ikke gøre for det. Hun var sådan set den sidste, der skulle have skæld ud, siger Keld Scheel til TV2 Østjylland.

Søndag fortalte TV2 Østjylland, hvordan det er vidt forskelligt fra kommune til kommune, hvordan nødkaldsordningerne er organiseret.

I en rundspørge, som 75 kommuner har svaret på, fremgår det, at 35 kommuner har modellen som i Aarhus, hvor det er de udkørende medarbejdere selv, som besvarer.

29 kommuner har en vagtcentral. Og 11 kommuner har en blandet løsning.

Redaktionel kontakt:

Michael Lauritsen

tlf.: +4530101105

e-mail: mila@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

- Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)