Kongelige4. maj 2023

Grev Nikolai hjælper kæresten i overskudsforretningen: - Han er jo en fantastisk model

Der er fart på Benedikte Thoustrup, der danner par med den 23-årige grev Nikolai, og som for et år siden startede den succesfulde virksomhed Bénésoie i samarbejde med sin familie
Så store er prins Nikolai og prins Felix på TikTok
 Video: Aller TV

Det bliver solgt hår-accessoires, klemmer, kasketter og hårbånd til den helt store guldmedalje fra 24-årige Benedikte Thoustrups firma Bénésoie.

Faktisk er der grønne tal på bunden, selvom overskuddet ikke er helt så pænt som sidste år.

Og ligesom det unge kærestepar bestående af grev Nikolai og Benedikte Thoustrup, studerer på Copenhagen Business School, CBS, i København, så bruger de også begge tid på at udbrede kendskab til sortimentet i Bénésoie.

Grev Nikolai kan for eksempel ses som model for produkterne på virksomhedens hjemmeside og Instagram, og overfor Finans.dk forklarer Benedikte Thoustrup også, at hun deler en del gode idéer og sparring med sin royale kæreste.

– Nikolai er jo en fantastisk model, og jeg sætter stor pris på, at han kan hjælpe mig med at udbrede kendskabet til Bénésoie samt gøre opmærksom på, at vi forhandler unisex-produkter, skriver hun til mediet.

Mindre overskud

Hun forklarer videre, at prins Joachim og grevinde Alexandras søn også er hendes ”sparringspartner i dagligdagen”, og at han kommer med input til farvevalg og design.

For nyligt afleverede Bénésoie årsregnskab. Og her kan man på bundlinjen se et overskud efter skat på små 22.000 kr. Det er en del mindre end året forinden, hvor overskuddet landede på runde 100.000 kroner, men Benedikte, der startede virksomheden sammen med sin far, Anders Thoustrup, i 2021, er godt tilfreds.

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup mødte hinanden på kostskolen Herlufsholm, og har dannet par lige siden. De går begge på CBS, hvor Benedikte er i gang med en masteruddannelse, mens Nikolai studerer Business Administration and Service Management&nb
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup mødte hinanden på kostskolen Herlufsholm, og har dannet par lige siden. De går begge på CBS, hvor Benedikte er i gang med en masteruddannelse, mens Nikolai studerer Business Administration and Service Management
 Foto: Privat

Hun fortæller til Finans, at en del af sidste års gevinst er gået til at forbedre hjemmesiden, som meget af deres salg er foregået over hidtil.

Ifølge Benedikte er der meget mere land at erobre for virksomheden Bénésoie.

Ambitionerne er eksempelvis at producere og launche hjemmehæklede tasker, ligesom virksomheden allerede her i 2023 har udvidet sortimentet med kosmetiktasker. Benedikte drømmer om en fremtid, hvor Bénésoie også har et udvalg af beklædningsdele.

I mellemtiden er det bestemt ikke kun kærestens virksomhed, som den 23-årige grev Nikolai står - eller går - model for. I 2020 blev han den første mandlige model, der prydede forsiden af det tjekkiske og slovakiske Vogue. Han har desuden siden starten af modelkarrieren i 2018 kunne ses på catwalken iført kreationer skabt af nogle af verdens største modehuse som Burberry og Dior.

Sponsoreret indhold