Annonce
Krimi3. maj. 2023

Tiltalt for drabet på Louise Borglit: Sådan er han

Der har ikke været mange følelser at spore i ansigtet på den 29-årige mand, der sidder tiltalt for det makabre drab på højgravide Louise Borglit, da sagen tirsdag ved retten i Glostrup tog sin begyndelse
Louise Borglit-sagen forklaret
Annonce

Flankeret af tre fængselsbetjente blev han ført ind. Ryggen rank, hænderne bag i håndjern. Fødderne i de sorte sokkesko pegende let ud af.

Han scannede lokalet med et intenst blik. Øjnene hvilede et par sekunder på pressen, der var mødt op i hobetal.

Da sagen tog sin begyndelse, sad han stift ved siden af sin forsvarer Christina Schønsted. Typisk var armene over kors. Ellers sippede han vand af et lille papkrus.

Selv da de helt makabre detaljer, om hvordan den 32-årige højgravide Louise Borglit var blevet stukket 11 gange blev fremført, fortrak han ikke en mine. Hvordan hendes næse var blevet skåret af.

Annonce

Men som timerne gik lignede det, at han begyndte at kede sig. Han rullede med nakken og kløede sig under knolden af det mørke sydamerikanske hår.

Efter frokostpause, hvor det ellers var den 29-åriges tur til at afgive forklaring, var han pludselig blevet så dårlig, at han simpelthen ikke var i stand til at afgive forklaring, før onsdag morgen.

32-årige Louise Borglit blev knivdræbt i Elverparken i Herlev 4. november 2016. Hun var gravid i 35. uge, og var netop gået på barselsorlov, da hun blev slået ihjel.
32-årige Louise Borglit blev knivdræbt i Elverparken i Herlev 4. november 2016. Hun var gravid i 35. uge, og var netop gået på barselsorlov, da hun blev slået ihjel.
 Foto: Privat

- Sygdom er hver mands herre, lød det fra specialanklager Bo Bjerregaard.

Retsformanden stoppede retssagen. Den tiltalte igen lagt i håndjern og ført tilbage til sin celle i Vestre Fængsel.

Annonce

Hård attitude

Onsdag var han så klar. Han indtog pladsen i midten af lokalet.

Foden dirrede under ham. Så meget, at teksten på siden i refleks på de sorte sko, smuldrede af og lå under ham, da han forlod vidneskranken igen.

Politiet har fået massiv kritik for deres arbejde med drabet på Louise Borglit, hvor vigtige spor gik tabt i starten af efterforskningen.
Politiet har fået massiv kritik for deres arbejde med drabet på Louise Borglit, hvor vigtige spor gik tabt i starten af efterforskningen.
 Foto: Presse-fotos

Først forsøgte han at være høflig, men som specialanklagerens spørgsmål blev flere - krakelerede facaden.

- Jamen jeg har lige svaret på det, bed han af anklageren

Annonce

Flere gange satte han sig frem i stolen – gestikulerede hårdt med hånden, og svarede anklageren igen.

- Jeg har lige sagt til dig, at jeg ikke kan huske det.

- Ja, det er nok mig der er lidt langsom, sagde anklageren afværgende.

- Ja, det har jeg fundet ud af, svarede han uden at fortrække en mine.

Farlig

Annonce

Manden er tidligere diagnosticeret psykisk forstyrret og tung begavet, men ikke psykotisk.

Flere gange måtte han bede anklageren forklare ord, han ikke forstod. I retten kom det tirsdag frem, at Retslægerådet i forbindelse med den nye mentalundersøgelse har anbefalet forvaring, fordi han efter eksperternes mening er farlig for sine omgivelser.

7. november 2016 - fire dage efter drabet i Elverparken - blev han også frivilligt indlagt på psykiatrisk Center Ballerup, han fortalte ifølge journalen, at han var bange for at "gøre skade på nogen". Og at "der var sket noget, som ikke skulle være sket".

Hash og kokain var noget han brugte nærmest hver dag.

Annonce

I retten kom han selv flere gange ind på, at han i perioden omkring 2016 og 2017 var uvenner med sin familie. Han er colombianer og blev som etårig adopteret til Danmark af et dansk par.

Ligesom han også fortalte han i den periode var meget presset. Han var på kontanthjælp, men manglede penge til at betale sin husleje og strømmen var netop blevet slukket i lejligheden. Specialanklager Bo Bjerregaard viste i retten et udskrift af mandens kontoudtog fra den 4. november 2016, hvor han var i minus.

Ifølge familiemedlemmerne og en psykiatrisk sygeplejerske skulle den dengang 23-årige have udtalt, at han ville begå et røveri for at skaffe penge. Det afviser han den dag i dag.

Han nægter sig skyldig i anklagerne om drabet på 32-årige Louise Borglit.

Der er ni retsdage tilbage i sagen og der forventes dom i slutningen af juni.

Annonce

Sponsoreret indhold