Krimi28. april 2023

Massivt til stede i shoppingcenter: Anmeldelse om skyderi

Nordsjællands Politi er talstærkt til stede i Frederikssund Centret ”Sillebroen” fredag eftermiddag. Siden er det meldt ud, at der opstod tumult mellem enkeltpersoner
Der er talrige politibiler og akutlægebiler ved shoppingcenteret i Frederikssund fredag eftermiddag 
Der er talrige politibiler og akutlægebiler ved shoppingcenteret i Frederikssund fredag eftermiddag
 Foto: Presse-fotos.dk

Hændelsen i shoppingcentret "Sillebroen" i Frederikssund har været noget tumult mellem enkeltpersoner og ikke et skyderi.

Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Der har derfor ikke været fare for borgerne, lyder det.

Politiet var ellers talstærkt til stede ved indkøbscenteret i den nordsjællandske by, da man i første omgang fik anmeldelser om skyderi.

- Der er umiddelbart ikke nogen tilskadekomne, lød det fra politiet allerede da det første tweet blev sendt.

Nordsjællands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de fik meldingen fredag omkring klokken 14.15.

- Der har IKKE været fare for borgerne. Vi drosler vores indsats helt ned og prioriterer vores tryghedsskabende indsats i området ved "Sillebroen", skriver Nordsjællands Politi i deres seneste opdatering om hændelserne i shoppingcenteret.

Det fremgår ikke, hvorvidt der er anholdt nogen i sagen.

Men allerede inden politiet kunne bekræfte, at der ikke var skudt, var der meldinger om et internt opgør.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

"Sillebroen" i Frederikssund
"Sillebroen" i Frederikssund
 Foto: Presse-fotos.dk

Sponsoreret indhold