Kendte28. april 2023

Lotte Heise om usynlig sygdom: Det gør ondt

Lotte Heise har lært at leve med sine kroniske smerter og ser sin usynlige gigtsygdom som en del af sin personlighed
Lotte Heise har i over 40 år lidt af urinsyregigt, som giver daglige smerter. Hun opfordrer andre til ikke at stille spørgsmålstegn ved graden af smerter.
Lotte Heise har i over 40 år lidt af urinsyregigt, som giver daglige smerter. Hun opfordrer andre til ikke at stille spørgsmålstegn ved graden af smerter.
 Foto: Heidi Maxmiling

Hurtigsnakkeren Lotte Heise, 63, kæmper dagligt med smerter på grund af gigt.

De er usynlige, men kroniske, og hun har døjet med dem så længe, at den tidligere model ser dem som en del af ikke bare hendes liv, men også hendes personlighed.

Det fortæller Lotte Heise i "Aftenshowet (link fjernet)".

– Jeg har haft ondt, siden jeg var 20 år, så det er en del af min personlighed. Ligesom hvis man har en meget stor næse, har skæl eller noget helt tredje. Jeg ved, at det er et kronisk vilkår for mig, at det gør ondt, forklarer Lotte Heise i DR-talkshowet.

Lotte Heises sygdom er af typen urinsyregigt, og hun har kæmpet med smerterne, siden hun var helt ung. Selv om hun har affundet sig med dem, bruger hun specifikke træningsøvelser for at holde smerterne nede.

Det er også gigten, der gør, at hun kun sjældent stikker fødderne i et par høje hæle.

Gør jeg det undtagelsesvis, f.eks. til en fest, kan jeg være sikker på, der er en regning at betale dagen efter i form af smerter, har hun tidligere fortalt til B.T.

Sponsoreret indhold