Reality25. april 2023

Oliver Lawson fra “Robinson Ekspeditionen” er blevet far til for tidligt fødte tvillinger: Var meget forskrækkede

Lidt før tid kunne Oliver kalde sig far til to, da hans forlovede Malou fødte den 18. april 2023. Selv om oplevelsen var lige lidt for spændende, så har alle det godt nu
Oliver og kæresten Malou er blevet forældre til deres tvillingedrenge. 
Oliver og kæresten Malou er blevet forældre til deres tvillingedrenge.
 Foto: Dan Mariegaard

Meget er sket for Oliver Lawson, siden han var med i “Robinson” i 2021.

Først planlagde han at fri til sin kæreste Malou, mens han var på øen, og da han kom hjem, gik han på knæ, hvor hun heldigvis sagde “ja”.

I december annoncerede parret, at de ventede tvillinger, og nu er de altså blevet forældre til de to drenge Noah og Vincent.

– For præcis en uge siden d. 18. april blev vores små mirakler Noah og Vincent født. Selv om de kom en smule før, vi havde regnet med, er de så stærke og seje, skriver han blandt andet i et instagramopslag, hvor han deler et billede af de to nyfødte.

Oliver fortæller til SE og HØR, at familien stadig er indlagt, men at det går fremad med de to små drenge.

– De havde brug for en smule hjælp, da de blev født, og det fik de. Nu trækker de selv vejret, men har brug for hjælp til at spise. Men det går den rigtige vej, fortæller han til SE og HØR og fortsætter:

– Det er jo de færreste forældre, der regner med at skulle indlægges til et længere forløb. Det har da også været noget af en rutsjebanetur, og vi blev selvfølgelig megaforskrækkede. Men det vigtigste er, at drengene har det godt.

Han regner med, at de ingen længe kan blive udskrevet, og skal hjem og være en lille familie, hvor de også skal lære at være i forældrerollen, som er helt ny for både Oliver og Malou.

– Vi glæder os til at lære vores nye familiemedlemmer at kende. Vi er bare så glade, gladere end nogensinde før.

Sponsoreret indhold